| Lars & Irene Borch |
|
2 x 60 års fødselsdage i Claviers den 23. Mai 2009 "D. 23. maj fejrede vi vores 2 x 60 års fødselsdag i vores hus, som ligger på bjergsiden af byen Claviers i det dejlig Provence. Bordene var festligt dækket - stærke Provencefarver og pyntet med solsikker købt samme dag på torvet - og vi sad 40 glade mennesker på terrassen med udsigt ud over dalen. Vi havde bedt "Trio Butterfly" om at underholde under middagen og til ud på aftenen med udelukkende fransk musik. De kom som aftalt iklædt vest, halsklud og kasket og så meget franske ud. Da gæsterne efter aperitif'en blev budt til bords tog "Trio Butterfly" opstilling ved entrédøren og spillede, mens gæsterne gik til bords. Derefter spillede trioen ved de enkelte borde, hvor man på bedste måde fik et godt samspil med gæsterne, hvilket bevirkede at selskabet var særdeles medlevende og følte sig godt underholdt. Vi havde en meget vellykket aften, ikke mindst på grund af "Trio Butterfly", og kan derfor medgive dem vores varmeste anbefalinger. De bedste hilsener med held og lykke for jeres professionelle fremtid. " Lars og Irene
|